Om Ragdolls

Denne store, kælne race med den bløde pels har et sødt ansigt med tydelig høj pande og lille og glitrende, blå øjne. Dens blide personlighed passer efter sigende perfekt til dens uskyldige udseende.

Ragdollens historie

Ragdoll er en forholdsvis ny katte race, sammenlignet med de andre.
Ragdolls historie stammer kun tilbage til 1960’erne, hvor en canadisk kvinde ved navn Ann Baker begyndte at opdrætte racen. Oprindeligt var Ann Baker perser opdrætter, men da hun en dag på gaden så en hvid langhåret huskat, blev hun så forelsket i den, at hun tog den til sig og opkaldte den Josephine. Josephine blev derefter parret med nogle ukendte race hanner, men man mener dog, at de havde noget burmeser og hellig birma i sig. Josphine blev igen parret med sine sønner, hvor afkommet var 2 hunner og 2 hanner, og efter sigende skulle ragdolls nedstamme fra disse 2 hunner og 2 hanner.

Ann Baker begyndte i 1965 at register sine ragdolls og i slutningen af 60’erne begyndte hun at sælge dem. Hun begyndte et samarbejde med andre opdrættere, men beholdte kontrollen over alle beslutninger om parring. I 1971 grundlagde hun sit eget register, International Ragdoll Cat Association (IRCA). Hun fik senere patent på Cherubim cats’ og grundlagde en organisation der omfattede ragdolls opdrættere og royalister af racen.

Grundet Ann Bakers hårde restriktive regimente, blev der grundlagt en anden organisation, Ragdoll Fanciers’ Club International (RFCI). Blandt dem var Denny og Laura Daytons. I 1975 var opdrætterne splittet i 2 lejre. De som ville have enerkendelse i et større registre, var medlem af RFCI og de der var tilfredse med Ann Bakers måde at gøre tingene på, var medlem i IRCA.

I årenes løb svandt antallet af opdrættere der var medlem i IRCA, mens RFCI skaffede ragdoll racen en hvis anderkendelse. CFA stod fast i sin beslutning om ikke at anerkende racen, men i slutningen af 1970’erne, var racen godkendt i den nydannede TICA. I 1980’erne startede RFCI eksporten af ragdolls til Europa – Ann Baker ville ikke eksportere katte – og i 1990 var ragdolls anerkendt i England

Nu udstilles den populære race i alle større registre, og den er blandt andet kattenes top 10 på begge sider af Atlanten.

 

Karakteristik og udseende

Ragdoll er en stor kraftig bygget kat med middel knoglebygning. Hankatte kan veje op til 7 – 9 kg og hunkatte lidt mindre 5 – 7 kg. Til en forveksling ligner en ragdoll en hellig birma en smule, og den blev da også ofte kædet sammen med hellig birma i dens fortid. I dag vil man typisk kunne kende forskel imellem dem pga. størrelsen.

Ragdolls har mørke øre og blå øjne, og så kendes de specielt ved deres silkebløde pels, som hverken filter og på anden måde klumper. De er semilanghåret, men ved brystet og bag på bagbenene er håret længere, så der dannes en manke og bukser. Halen er stor og fyldig, og mellem deres tæer, findes der lange totter af hår.

Hunden i forklædning

 

Ragdoll standarten

Farve og mønster

I dag findes ragdolls i flere forskellige farver og mønstre.

Den findes i farverne:

  • Blå – RAG a
  • Lilla – RAG c
  • Chokolade – RAG b
  • Creme – RAG e
  • Seal – RAG n
  • Rød – RAG d
  • Sealtortie – RAG f
  • Blåtortie – RAG g
  • Chokoladetortie – RAG h
  • Lilletortie – RAG j

Disse farver er opdelt i følgende mønster:

  • Pointed – en farve hvor yderpunkterne er mørke (hale, næse, ører og poter)
  • Mitted – det samme som pointed, men med hvide poter og mave
  • Bicolor – Hvide poter, hvid V-form i hovedet. hvid mave og en maske
  • Tabby – mønsteret viser sig som striber

 

ragdollens mønstre

Ragdollens mønstre